Double Diamond forklaret

Vores guide og ramme til at arbejde med design thinking og brugercentreret design.

 
 
 

Hvis du arbejder med design, innovation eller UX, er der en stor chance for at du på et tidspunkt er stødt på ‘double diamond’-modellen eller ‘design thinking. Eller også er du måske stødt på en af de mange modeller, som har fællestræk med den.

Men der kan være en del forvirring om hvad double diamond er, og hvordan man anvender modellen i praksis:

  • Er double diamond et mindset?

  • … en process?

  • … en værktøjskasse?

I praksis, er double diamond og brugercentreret design alle disse ting.

Her får du vores overblik og introduktion til den brugercentrerede designproces – med udgangspunkt i double diamond.

Indholdsfortegnelse

  1. Hvad er Double Diamond?

  2. Fase 1 (første diamant)

  3. Fase 2 (første diamant)

  4. Fase 3 (anden diamant)

  5. Fase 4 (anden diamant)

  6. Double Diamond opsummeret

 
 
 

Hvad er Double Diamond?

 

Double Diamond er en procesmodel for brugercentreret design. Der findes mange modeller der beskriver design- og innovationsprocessen, men Double Diamond, som oprindeligt blev udviklet af British Design Council, er med tiden blevet det tætteste vi har på en (uformel) industri-standard.

Flere og flere designere bruger double diamond. Og det er smart. For double diamond giver os et fælles sprog for det vi arbejder med.

Derfor har vi valgt i Designpsykologi også at bruge double-diamond modellen som vores metodiske rettesnor på tværs af vores undervisning og i vores konsulentarbejde med brugercentreret design.

Modellen består overordnet set af to diamanter. Hver diamant består af først en fase hvor man udvider sit fokus (divergerende tænkning) efterfult af en fase hvor man indsnævrer sit fokus (konvergerende tænkning). Vi kalder det også at man først ‘åbner op’ og derefter ‘fokuserer’.

De to diamanter har hvert sit fokus:

  • Den første diamant kalder vi “Det rigtige design”. Det er her vi undersøger problemet og brugernes behov. Med andre ord sikrer vi her, at det vi designer adresserer et reelt behov for brugerne (med forretningsmæssigt potentiale)

  • Den anden diamant kalder vi “Designet rigtigt”. Og det er her vi sørger for at vores konkrete designløsning er attraktiv for brugerne og fungerer i hænderne på dem (samt at det teknisk og forretningsmæssigt set er realiserbart).

Det giver i alt fire faser i double diamond designprocessen:

  1. Discover/Research (1. diamant)

  2. Define/Synthesis (1. diamant)

  3. Develop/Ideation (2. diamant)

  4. Deliver/Implement (2. diamant)

 
Double Diamond modellens fire faser - problemrum og løsningsrum
 
 

De fire faser af Double Diamond

Fase 1: Discover/Research

I den første fase af den første diamant i double diamond designprocessen handler det om at forstå det behov som brugeren har. Det er vigtigt at vi ikke bare antager hvad problemet er, men undersøger og forstår det.

I den første fase udvider vi derfor vores fokus, afsøger mulige forståelser og udfordrer de forståelser vi havde da vi gik igang med projektet – det er derfor at man siger at denne fase er diverging; vi breder vores fokus ud.

 
Den første fase af den første diamant i double diamond

Man kan undersøge problemet eller brugerbehovet fra mange forskellige vinkler og metoder. Grundstenen i dette og idealet vil altid være at snakke med de “rigtige” brugere - altså de som bruger eller kunne finde på at bruge jeres løsning.

Men der er også mange andre måder du kan undersøge brugerbehov og problemer på som en del af den brugercentrerede ‘double diamond’ process.

Du kan for eksempel undersøge:

  • Hvad siger dine kollegaer i kundesupport?

    • De har ofte stor viden om de ting som kan være svært eller driller for brugeren. De får nemlig kontinuerligt feedback direkte fra brugeren, som gør at de kan være en god og effektiv kilde til brugerbehov. De er derfor også gode “proxykunder” at afprøve idéer på.

  • Hvilke erfaringer har dit sælgerteam med at forklare jeres værdi?

    • Sælgere, forhandlere og lignende medarbejdere som skal forklare værdien af jeres løsning, har indirekte erfaring med brugernes behov, fordi de ved hvad der er let eller mindre let at sælge, og hvad brugerne spørger ind til, og hvilke anker de eventuelt har.

  • Hvad eksisterer der allerede af viden om dit emne på internettet?

    • Desk research er der hvor vi ofte starter når vi går igang med et nyt projekt: er der allerede nogle som har undersøgt det vi sidder med. Selvom at du sidder i en unik virksomhed med en specifik problemstilling, vil der ofte være andre som har arbejdet med, og lagt tid og ressourcer i at undersøge den samme/ en lignende problemstilling.

 
 

Metoder man ofte bruger i denne fase:

  • Observationer
  • Kvalitative interviews
  • Spørgeskemaer
  • Desk research
  • Diagnostiske brugertests
 
 
 

Fase 2: Define/Synthesis

I den anden fase af den første diamant i double diamond designprocessen handler det om at samle de indsigter man har fået i første fase, til en samlet og skarp forståelse af den udfordring, behov eller problemstilling man ønsker at designe til.

Her er vi altså igang med at indsnævre vores fokus: converge.

 
 
 
Den anden fase af den første diamant i double diamond
 

Har vi gjort vores arbejde godt i denne fase, står designopgaven knivskarpt frem og vi kan gå videre til den anden diamant.

Det vil altså sige at den første diamant afsluttes med en klar opgavebeskrivelse (design brief) der klart definerer det behov som en løsning skal adresseres, i den anden diamant.

Metoder man ofte bruger i denne fase:

  • Clustering og prioritering af data
  • Tematisk analyse
  • Afklaring af antagelser – hvad fandt vi ud af?
  • Design brief
 

Fase 3: Develop/Ideation

I den anden diamant af double diamond designprocessen er vi igang med at skabe den løsning som kan adressere det behov som vi har identificeret i den første diamant og beskrevet i et knivskarpt design brief.

I den første del af den anden diamant “Develop/Ideation” er vi igang med at udvikle idéer som vi tror på kunne bruges til at løse det problem eller brugerbehov som er identificeret i de forrige faser. Her kigger vi igen med et udbredende fokus, for at finde på mange forskellige idéer – for så senere at vælge én bestemt løsningsidé som vi vil forfølge.

 
 
Den første fase af den anden diamant af double diamond – løsningsrummet
 

Her sammenholder vi vores brugerindsigter med mulige løsninger, fx i et “Value Proposition Canvas”. Altså matcher de behov/problemer som brugeren har eller oplever? Og; Hvordan kan de forskellige designløsninger matche disse behov?

Nogle gange har vi identificeret et meget stort antal af brugerbehov eller problemstillinger, som sjældent kan løses med kun en idé. Derfor vil man opdage med Value Proposition Canvas at ens design-idéer kun løser nogle af disse.

Herefter står vi ofte med flere forskellige bud på løsninger, som vi skal vælge imellem. Det kan man gøre ud fra tre kriterier:

  1. Desirability: Er løsningen tilstrækkeligt attraktiv for brugeren?

  2. Feasability: Er løsningen til at lave for teamet, eller for svært?

  3. Viability: Er der en god forretningscase for løsningen?

Metoder man ofte bruger i denne fase:

  • Brainstorming
  • Prototyper
  • Mockups
  • Service blueprint, brugerrejser & servicedesign
  • Value proposition canvas
  • Innovationskriterierne: Desirability, Feasability, Viability
 

Fase 4: Deliver/Implement

I den sidste fase af double diamond processen, er opgaven sådan set meget simpel - men ikke nødvendigvis let: Vi skal sørge for at vores løsning fungerer i hænderne på brugerne.

Det vil sige at brugerne kan forstå, se og gøre det de skal gøre, for at få gavn af jeres løsning. Det er også det man kalder for brugervenlighed.

 
 
Den anden fase af den anden diamant – Løsningsrum

I de tidligere faser af double diamond har vi fundet:

  1. Et reelt behov/problem for brugerne, og;

  2. En løsning der kan adressere problemet.

I den sidste og fjerde fase af double diamond bruger vi brugertests og UX Ekspert reviews, til at forbedre den konkrete udmøntning af designløsningen, indtil vi er sikre på at brugerne kan finde ud af at bruge det

Metoder man ofte i denne fase:

  • Brugervenlighedstests
  • UX Ekspert reviews/heuristiske reviews
  • Prototyper Komponenttest
  • Formative tests
  • Valideringstest
 
 
 

Double Diamond – Overblikket

Double Diamond modellen opsummeret som 2 diamanter

Kigger vi på double diamond modellen mere overordnet, kan vi opsummere de fire faser i de to diamanter i denne mere overordnede model: I den første diamant udforsker og definerer vi brugerbehovet (“Problemet”), i den anden diamant udforsker og udvikler vi den gode, og brugervenlige, løsning.

Med udgangspunkt i de to diamanter, er der to steder hvor et design kan fejle.

1/ Designet fejler, fordi der ikke er behov for din løsning

2/ Designet fejler, fordi folk ikke kan bruge det.

Derfor er det vigtigt at du undersøger begge diamanter af double diamond designprocessen. Ellers risikerer du fejlagtigt at konkludere at din designløsning ikke var en succes, fordi der ikke var behov for den – når der i virkeligheden kunne være et stort behov for løsningen, men for lav brugervenlighed til at brugerne kunne finde ud af, eller gider, at bruge løsningen.

 
 
 

Dit næste skridt: Sådan tilpasser du Double Diamond til din organisation.

Double Diamond er en konceptuel model.

Det betyder at den er et sprog for den idéelle designprocess. Men for at gøre design thinking og brugercentreret design til noget der virker i praksis, i din organisation, bliver I nødt til at tilpasse den til jeres designprocesser

Double diamond i dens mange varianter

.Derfor kan double diamond i praksis se ud på mange forskellige måder. Vi har illustreret nogle eksempler i billedet ovenfor. For eksempel har firmaet Zendesk udviklet deres egen ‘Triple Diamond’ model for deres tilgang (læs om den her).

Der findes ikke to organisationer der arbejder med brugercentreret design på helt samme måde. Men, på tværs af organisationer der arbejder grundigt og i dybden med brugercentreret design, finder vi de samme grundelementer og ingredienser som udgør den brugercentrerede design-processen Double Diamond skitserer.

Du kan også læse: “Seks typiske misforståelser om Double Diamond

 
 

 

Vil du og dit team blive endnu skarpere på brugercentreret design?

Så skriv en kort besked, så vil vi meget gerne sparre med jer om hvordan i kan få gavn af double-diamond modellen i netop jeres måde at designe på.

 

 

Tag med på vores næste kursus i Brugercenteret Design

På de tre dage klæder vi dig på til at arbejde med alle faser af double diamond -processen. Vi er kun 6-10 på hvert hold, så der er masser af tid til hands-on arbejde med dine cases.